The Pasha

Antalya Golf Club

Pasha Course er en af de mest indbydende baner i Belek – lidt lettere end mesterskabsbanen PGA Sultan, men stadig udfordrende nok til at holde både fokus og puls oppe. Brede fairways og rummelige landingszoner gør banen mere tilgivende, mens store vandhazarder og strategiske bunkers kræver, at du spiller klogt hele vejen.

Runden belønner tålmodighed og solid course management frem for ren længde. Det gør Pasha til en bane, der passer alle niveauer – fra nye golfere til erfarne spillere, som ønsker en mere flydende og rytmisk runde end på Sultan.

Antalya Golf Club er hjemmebane for det tyrkiske golfforbund, og træningsfaciliteterne afspejler dette med moderne, velholdte områder og fuldt udstyr til at finpudse alle dele af spillet. Proshoppen holder høj standard og gør det nemt at supplere både udstyr og beklædning under opholdet.

Pasha Course er et solidt og meget spilbart valg – ideel som opvarmning før Sultan eller som en mere afslappet, men stadig strategisk, runde i Belek.

Resorts ved banen
Sirene Belek Hotel 1
Sirene Belek Hotel
Kempinski Hotel The Dome Exterior
Kempinski Hotel The Dome
Rul til toppen